Ascea og Cilento

Read this page in English 🇬🇧

Ascea

Ascea er en landsby på vestkysten i syditalien ca. 80 km syd for Salerno og 140 km syd for Napoli (Naples). Der er to dele: Ascea Marina er på flad grund ved stranden og Ascea Paese er i ca. 230 meters højde over vandet. Ascea Marina er præget af sommerturisme, specielt trukket af den smukke badestrand og udgravningerne af Elea (som var en vigtig by i oldtidens Magna Grecia). Ascea Paese hvor Wassard Elea-lejlighederne ligger er mere afslappet med flot udsigt over havet og olivenlunde. Den gamle del af byen (centro storico) med små gader og bygninger fra 1600-tallet ligger i Paese.

Inden for få minutters gang fra lejlighederne er der købmandsbutikker, slagter, fiskehandler, isenkræmmer, blomsterhandel, apotek, et par cafe/bar/pizzeria, og et osteria. Der er en flot fodgængersti, der hedder Aurella, som fører ned gennem olivenlunde til Marinaen og stranden (der anbefales vandresko, vandflaske og solcrem). Det tager ca. 30 minutter at gå ned, men nok en lille times tids på vej op, afhængig af ens kondi!

Her er nogle få indtryk fra Ascea:

Ascea kombinere de bedste aspekter af syditalien: godt vejr, fantastisk mad, flotte bjerge, middelhavskyst, med en venlig of afslappet atmosfere. Samtidigt er Ascea midt i et område der har stor kulturel og historisk interesse og som har været et krydsfelt for forskellige civilisationer. I højsæsonen, sommermåderne juli og august, ligger middagstemperaturen gerne midt eller højt i 30erne, og Ascea Marina er i den periode et meget populær turistmål for italienske børnefamilier, ikke mindst på grund af den 5 km lange badestrand med klart vand. Resten af året har byen en meget afslappet atmosfære, vejret er som regel mildere, og mange lokale sysler med deres små familielandbrug og butikker. Der er søskildpadder der lægger deres æg på stranden, svaler der holder cirkler rundt om de gamle bygninger, og det er simplehend et skønt sted at være!

Ascea’s historie er rig og fasinerende. Ascea er navnet på den moderne by, men i oldtiden var det den græske koloni Elea som var grundlagt omkring det 6. århundred F.C. Elea var hjemby til de pre-Socratiske filosofer Parmenides og Zenon. Senere, under Romerriget blev byen kaldt Velia. Udgravningerne af oldtidens Elea/Velia er åbne for besøg det meste af året og er helt klart et besøg værd. Atmosfæren ved udgravningerne er smukke og inspirerende, og giver mulighed for en vandretur op ad bakken gennem forskellige bydele op til et amphiteater og resterne af en middelalderfæstning (Torre di Velia).

Cilento Nationalpark

Ascea ligger i Cilento Nationalpark (Parco Nazionale del Cilento e Vallo di Diano), et område der ikke er specielt velkendt hverken i italien eller andetsteds og er derfor ikke overrendt af turister. Denne artikkel (på engelsk) skrev: ” Cilento er sådan set ligsom Amalfi, bare med flere træer og færer turister” hvilket vi synes lyder rigtigt nok! Cilento er ‘authentic Italy’, med afslappet tempo, hvor god mad, landbrug, lokal fiskeri, turisme og livskvalitet er prioriteret højt. Der er ikke så meget omtale på nettet om Cilento, men der er lidt på engelsk her:
https://www.theguardian.com/travel/2009/aug/09/cilento-italy-amalfi-castellabate-acciaroli

Cilento Nationalpark er på UNESCO World Heritage List grundet dens historiske vigtighed. Cilento har i flere tusinde år været et vejkryds for forskellige kulturelle retninger: Græske, Lukanske, Italienske, Romerske, Normandiske og Nord-Afrikanske folkeslag har alle sat deres mærker i Cilentansk kultur og bygninger. Et eksempel er de mange Normandiske middlealdertårne som ligger rundt omkring i området. Et flot eksemplar er Torre di Velia som ligger øverst på Elea/Velia udgravningerne.

Der er mange vigtige arkeologiske udgravninger, smukke bjerge, bakker og strande, samt selvfølgeligt masser af lokal mad. Områdets specialiteter inkludere mozarella, ricotta, bøffelmælkeis fra Tenuta Chirico, hvide figner, tomater, kikærter fra Cicerale og fusili pasta fra Fellito. I sommermånederne, juli til begyndelsen af september, holder mange bjerg- og kyst-landsbyer deres byfest som er både underholdende for gæster og meningsfyldte for de lokale idet de holder gamle traditioner i live. To af de mere kendte ikke-religiøse festivaller er Mojoca Street Artists’ festival i Moio della Civitella der holdes i juli og Festa della Musica Antica (folke music) der holdes først i september. En bil er nyttig for at se mere af området, specielt for at komme op til bjergbyer. Nogle få af de mange seværdigheder:

Elea/ Velia UNESCO world heritage site

Paestum UNESCO world heritage site

Certosa di Padula UNESCO world heritage site

San Severino, en smuk ‘forladt by’

Der er mange flere smukke, spændende og inspirerende steder i Cilento – der er mere på denne engelsk-sprogede webside: https://cilentofortravellers.com/ eller kontakt os for forslag.

Lokal mad og kultur

Ved længere refugieophold er der flere muligheder for at tage pauser fra det kreative arbejde og udforske områdets mad, kultur og natur i mere dybde ved hjælp fra lokale experter. Som udgangspunkt er Gisella Forte en engelsk-talende guide: https://cilentofortravellers.com/ er hendes webside, hvor du kan find beskrivelser af nogle af de steder hvor hun kan arrangere rundvising. Antonio Isabella er fotograf, vin-kender og kok som kan arrangere oplevelser – for eksempel at deltage i vinhøst, eller vin-smagning – så vel som hjemmechef måltider, hvor han laver traditionelle middage. Kontakt os hvis du gerne vil vide mere på dansk/skandinavisk, eller skriv gerne direkte til Gisella eller Antonio gennem deres websider (på engelsk eller italiensk).

%d bloggers like this: